søndag den 19. juli 2009

190709

Jeg har simpelthen været vildt huslig i dag. Anders har fødselsdag på tirsdag, men af logistiske grunde holdte vi fødselsdag i dag for hans far+kæreste og mine forældre. Jeg stod tidligt op og strøg intet mindre end 8 af Anders' arbejdsskjorter - for sådan er jeg bare, gjorde rent og bagte boller. Jeg havde bagt vafler i går aftes, så de skulle bare varmes.

Jeg har foreviget mine smukke boller.

Trin 1: Når bollerne lige er hevet ud af ovnen, og gæsterne kommer om 10 min, skæres bollerne over og sættes til afkølning i vindueskarmen.

Trin 2: Der puttes smør på bollerne og pyntes med flag :-)

Det er i øvrigt opskriften fra Amo's fødselsdagsbog.

Basisboller:
500 g mel
2,5 dl mælk
50 g gær (1 pakke)
1 æg
75 g becel
salt
sukker

Fremgangsmåde:
Mælken lunes (jeg bruger mikroen) og gæren røres i. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen røres godt/æltes indtil den er lind og blød. Del dejen i tre stykker, og lad hæve i et par minutter. Tril hver klump til en stang og del i 8 stykker. Rulles til boller. Hæver på pladen imens ovnen varmes op til 220 grader. Pensles med et udrørt æg og bages i ca. 10-12 minutter.

De tager kegler hver gang :-)

Ingen kommentarer: