Ofte nyder jeg at være følsom og eftertænksom. Et fåtal af gange hader jeg det. Jeg kan ikke få udover horisonten og se verden i de smukke farver. Sort-hvid er min verden i disse dage. jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg kommer et skridt videre herfra. Ville tingene blive nemmere, hvis vi rejste væk? Til en øde ø eller befolket storby? Ud på havet? Op i en flyvemaskine? Tæerne begravet i sandet eller i varme støvler? Nogle gange er det som om, at jeg har ventet hele livet på dig. Jeg vil vente hele mit liv på dig.
Hvor mange ting kan et lille hjerte håndtere?
Hvor mange følelser kan et menneske rumme?
Hvor mange tanker kan hjernen kapere før den går ned?
Alle disse spørgsmål, men ingen svar.
Normalt har jeg et svar på (næsten) alt, men lige nu har jeg ingen svar. Kun spørgsmål.
Er der en krukke guld for enden af regnbyen?
Efter ethvert regnvejr kommer der sol, plejer jeg altid at sige. I min verden er der kun regnvejr.
Jeg længes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar